Birgitte Rodh tilbyder rådgivning, koncepter og tekster inden for helhedsorienteret krops- og sundhedskultur. Hendes fokus er på genetik, mikrobiom, biohacking, personlig kost, moderne hjemlighed, socialt design og bæredygtigt miljø.

Birgitte Rodh: "Jeg deler banebrydende viden og kreative sundheds- og livsstrategier, der kan hjælpe mine klienter med at forbedre deres personlige miljø og helbred. Og da der ikke findes en rigtig tilgang, som matcher alle, støtter jeg en individuel tilgang. Jeg er imidlertid ikke behandler. Mit mål er at klæde mine klienter på til selv at skabe forbedringer!"

- Så hvordan kan Birgitte Rodh hjælpe dig? 
Send hende en email og fortæl om dig selv, og hun vil fortælle dig mere om sine ydelser...

TIP: Hold din mobil horisontalt for bedre at kunne orientere dig på denne webside.

Birgitte Rodh: "Om mig"

"For over 20 år siden afsluttede jeg min uddannelse i Æstetik og Kultur på Århus Universitet, efter jeg bla. havde fokuseret på "kroppen i kulturen" og "sygdom som en metafor". Senere arbejdede jeg som kunstner, kurator og som kreativ udvikler af koncepter og designs for krop, mad, sundhed og moderne hjemlighed. Men så blev jeg syg, jeg blev "en patient" - og det ændrede alting. Du ved, hvad jeg mener, hvis du selv har kæmpet med kronisk sygdom eller langvarige lidelser. For alle andre: Det er usandsynlig hårdt, og man mister meget nemt sin orientering i livet.

For at håndtere min situation konsulterede jeg en række speciallæger såvel som flere alternative behandlere - men desværre uden succes. Ingen af dem syntes at vide, hvad jeg fejlede, eller hvordan de skulle kurere mig - eller i det mindste mildne mine symptomer. Til sidst så jeg ingen anden vej end selv at tage styringen over mit helbred. Jeg begyndte et personligt feltstudie ud i nyeste videnskab og vidensbaserede studier - jeg blev biohacker og begyndte at omsætte teori til handling og selv-oplevede erfaringer.

Både dengang og nu bruger jeg i høj grad gode fødevarer og omhyggelig planlagt diæt og livsstil for at nå mine mål. For nok er vi vores gener, men vi former også os selv og vores helbred, via det vi gør, og det vi indtager, idet vi kan påvirke vores gener og tarmbakterier. Det blev tydeligt, da mit helbred begyndte at ændre sig til det bedre... og bedre. Jeg uddannede mig som coach og begyndte at dele det, som virkede, med venner og derefter efter et stykke tid med klienter.

Nu arbejder jeg med klienter og kunder fra hele verden - jeg har base i København, men vi kommunikerer online. Jeg tilbyder helbredsrådgivning og sundhedsdesign, skaber kreative sundhedskoncepter, skriver artikler om krop, helbred og bæredygtighed, og engagerer mig i sundheds- og miljørelateret aktivisme. Og jeg beskæftiger mig igen med socialt design/kunst. For vi skal kunne føle os hjemme i såvel vores krop, som i vores boliger og i verden. Sundhed kræver balance på flere niveauer - og jeg anvender derfor et helhedsorienteret perspektiv."

Gentest: Om at grave dybere for at finde de grundlæggende årsager til helbredsproblemer 

- Kæmper du med kronisk træthed? Reagerer du på mad? Eller oplever du diverse symptomer på inflammation? Og forsøger du at finde behandlingstrategier, der kan løse dine problemer? Måske er det tid til et gencheck?

Mennesker har tusindvis af gener, og vi har alle nogle variationer i vores genkode, som gør os unikke. Disse variationer kaldes SNP'er (single nucleotide polymorphisms). Nogle af disse variationer er "funktionelle", som for hårfarve eller bitter smag, nogle har ringe eller ingen virkning, og andre igen kan forårsage store helbredsmæssige problemer. Læs mere 

Kontakt Birgitte Rodh, hvis du har brug for hjælp til at analysere dine gener og til at udvikle en diæt- og tilskudsplan, der passer til din genetiske "kode" og er målrettet mod dine specifikke behov. Birgitte Rodh understøtter også behandlingsplaner fra enten integrerede eller allopatiske praktiserende læger ved brug af genanalyse.

Tarmbakterie-tests: Vi er ikke alene

I din tarm lever og virker der flere bakterier, end der nogensinde har været mennesker på jorden. Men mange af os hævder stadig, at det er os, der styrer verden.

I det videnskabelige samfund er bakterier imidlertid blevet "det nye sort". Forskningshold over hele verden undersøger vores menneskelige mikrobiom, og det vil sige det samfund af bakterier, vira, fager, der lever på vores hud, vores slimhinder og i vores tarm. 

Men hvorfor er disse mikroorganismer så vigtige?
Forskningen har påvist, at vores tarmmikrobiom producerer stoffer, som vi er afhængige af for at sikre et godt helbred. Og at antibiotika og dårlig kost modsat kan føre til en uafbalanceret tarm-mikrobiom, der i stigende grad knyttes til forskelligartede, komplekse lidelser som fx IBS, ME/CFS, fibromyalgi, autoimmune lidelser, MCAS og senfølger efter COVID19. Der foretages således omfattende forskning for at fastslå, hvad dette præcist bør betyde for medicinsk praksis i fremtiden. Men allerede nu tilbyder firmaer som fx Biomesight også sekventering og kortlægning af den menneskelige mikrobiom, så vi SELV kan udforske og få indsigt i vores individuelle tarm-mikrobiom. Denne adgang til vores tarmbiomer tilsammen med indsigt i den nyeste videnskab om tarmens bakterier tilbyder dermed et uovertruffent værktøj til biohacking og bedring af vores helbred.

Kontakt Birgitte Rodh, hvis du har brug for hjælp til at fortolke  mikrobiom-data og til at foreslå diæt, probiotika og præbiotika, som kan understøtte din specifikke tarm-mikrobiom.

Gener og stofskifteubalancer

Vores gener spiller en vigtig rolle for, hvordan skjoldbruskkirtelen virker, og hvordan vores krop producerer og omdanner de forskellige former for skjoldbruskkirtelhormon.

Brug af rå gen-data kan give os en ide om områder, der kan udgøre genetiske svagheder for os, og pege på nye tilgange til behandling af problemer relateret til skjoldbruskkirtelen og dens hormoner. Dette er vigtigt, fordi stofskiftehormon-niveauer spiller en afgørende rolle for, hvordan vi har det og for vores overordnede helbred. Stofskiftehormoner påvirker således hver celle i kroppen og styrer mange funktioner som metabolisme, energiniveau, puls, kropstemperatur, muskelsammentrækninger og fordøjelsesfunktioner.

Lavt stofskifte skyldes for lidt stofskiftehormon. T3 er den aktive form for stofskiftehormon. Skjoldbruskkirtlen producerer og frigiver imidlertid meget mere T4 end T3 (ca. 90% mere), så enzymer skal konvertere T4 til T3 i vores væv og organer. Deiodinase-genet (DIO) koder for et protein, som omdanner T4 til T3 og er involveret i nedbrydning af både T3 og T4 - men hvis for eksempel DIO2-gen-SNP'en rs225014 er muteret, kan det mindske DIO2-enzymet og T4 til T3-omdannelsen, og derved efterlade os med for lidt T3.

Så hvorfor er denne genetiske mutation vigtig? Fordi den mest almindelige medicin imod lavt stofskifte udelukkende består af T4!

Udover dette kan en personlig diæt - der blandt andet er baseret på en individuel genprofil  - gøre en stor forskel, hvis du har symptomer på lavt stofskifte.

Kontakt Birgitte Rodh, hvis du har brug for hjælp til genanalyse, dvs til at analysere dine genetiske rådata og finde ud af, om din konvertering er udfordret - samt for at få indsigt i mange flere genetiske problematikker, der kan påvirke  din skjoldbruskkirtel og din generelle sundhed.

AIP - en antiinflammatorisk diæt

Lever du med en autoimmun lidelse - som Sclerose, Crohns, UC, Hashimotos, diabetes 1, thyroiditis, gigt m.fl - eller måske med generende inflammation, IBS eller senfølger efter fx hjernerystelse eller COVID19? I så fald kan AIP, der er en antiinflammatorisk og autoimmun paleo-diæt, være noget for dig. AIP adresserer nemlig helbredsproblemer ved at eliminere de fødevarer, som nyere forskning har påvist kan forårsage inflammationen og trigge immunsystemet. Og den introducerer flest mulige næringsrige fødevarer, som kan heale tarmen. Det giver god mening, idet de seneste teorier bag autoimmunitet foreslår, at “leaky gut” (perforeret tarm) er den grundlæggende årsag til alle autoimmune sygdomme (1) og desuden medvirker til en række andre lidelser, såsom eksem, betændelsestilstande i led, IBS, diabetes 2, MCAS og diverse forstyrrelser i immunsystemet og hjernen. Mekanismen bag “leaky gut”-problematikken er da, at små fødevarepartikler, bakterier mm kan slippe igennem en “leaky gut” og skabe inflammation og desuden trigge immunsystemet. Og målet med AIP er som sådan at undgå at irritere tarmen med inflammatoriske fødevarer og i forlængelse heraf hele den sarte og ofte tyndslidte tarm og derved reducere inflammation og autoimmun sygdom.

AIP-diæten udelukker til en start kornprodukter, bønne- og linseprodukter, mælkeprodukter og for det meste også forskellige grøntsager fra natskyggefamilien. Hvidt sukker, tilsætningstoffer og overforarbejdede fødevarer er også bandlyst.
Diæten introduceres gerne gennem et skræddersyet eliminations- og reintroduktionsforløb, som skal afdække, hvilke af disse fødevarer, man reelt ikke tåler for derved at sikre, at man ikke eliminerer flere fødevarer end nødvendigt. Det vil fx sige, at man måske får mulighed for at genintroducere fødevarer fra nogle af de omtalte grupper, som fx yogurt, smør, kartofler, peberfrugter, tomater, edamamebønner, bønnespirer etc.

Kontakt Birgitte Rodh, hvis du har brug for personlig vejledning og støtte til at introducere og gennemføre AIP-diæten.

(1) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22731712-

SIBO - tarmbakterier i ubalance

SIBO er en forkortelse af Small Intestinal Overgrowth, hvilket betegner en overvækst af bakterier i tyndtarmen. Der findes 3 typer SIBO: hydrogen-dominant, methan-dominant og sulfide-dominant, hvilket refererer til den type gas, som uvelkomne bakterier i overvækst danner i tarmen. Fælles for de 3 typer er, at de påvirker fordøjelsen og kan give gener som ondt i maven, oppustethed, fødevareintolerancer og vitaminmangel (især af vitamin B12, A og D). Men det kan til gengæld være forskeligt, om de giver diarre eller forstoppelse. Sulfide-type giver fx oftest diarre.
Der kan være mange grunde til, at man får SIBO, fx: lavt stofskifte, lav mavesyre, langsom transittid gennem tarmen, antibiotikabrug, glutensensitivitet, forkert diæt, et medium til højt alkoholforbrug, skimmeleksponering mv., og det er gerne en kombination af flere af disse problematikker, der forårsager det.

SIBO 1 og 2 kan relativt nemt konstateres via pustetests, som er tilgængelige i DK. At påvise SIBO 3 er sværere, for det kræver både tests og symptom-analyse. Det kan desuden være en udfordring at kurere alle typerne. En strategi, som både adresserer SIBO og dens bagvedliggende årsager, og samtidig støtter de gode bakterier i tarmen, har størst chance for at lykkes.

Kontakt Birgitte Rodh, hvis du vil have hjælp til at afdække, om du har SIBO, og hvordan du takler det - uden at skade din tarm.

————————————————————————————

En tryg bolig

Har du brug for et frirum, hvor du er sikret, at der ikke er brugt parfumerede og miljøbelastende produkter, hvor møbler, byggematerialer og vægmaling er afgasset, og der er garanteret skimmelfrit (på nær den skimmel, som kan flyve ind af vinduerne, og da holder sig under den sikre grænse)? I så fald kan det måske interessere dig, at Birgitte Rodh tilbyder guidede ophold i 2 boliger, hvor du kan ånde - og ånde lettet op. Den ene er tæt på havet og den berømte Sankt Helene Kilde i Tisvildeleje, hvor folk er valfartet til i århundreder på grund af den friske helbredende luft. Den anden er et stort kartoffelrækkehus, der tilbyder mulighed for helt afskærmet inde- og udeliv på et selvstændigt areal (der er kun nabo til den ene side) og både på stor balkon og i egen gårdhave. Det ligger mellem Søerne og Øster Anlæg i København. Se Tisvildehuset her

Boligerne er særligt velegnede til astmatikere, allergikere, skimmelsensitive, parfume- og kemisensitive - og alle andre, der gerne vil vælge den friske luft til.

Kontakt Birgitte Rodh for en snak om dit behov og mulighederne for et sikkert ophold.

Hvad betyder det mon?

Biohacking (vedr. helbredsanalyse/rådgivning): At "hacke" for at støtte kroppens biologiske funktioner. Birgitte Rodh arbejder helhedsorienteret med denne videnskabsbaserede tilgang i sin rådgivning omkring forskellige helbredsproblematikker.

Gen-SNP’er (vedr. gentest og genanalyse): Gen-variationer, der kan påvirkes af fx miljø og kost. Birgitte Rodh analyserer og oplyser om vigtige gen-SNP'er, der er forbundet med mange forskellige funktioner, tilstande og sygdomme.

Mikrobiom (vedr. bakterietest, diæt og tilskud): Mikroorganismerne i et bestemt miljø - Birgitte Rodh analyserer bakterietests, der giver info om tarmens mikrobiom, og hun oplyser om, hvordan kost og probiotika kan understøtte tarmbalancen.

Nutrigenomics (individualiseret diæt): Den videnskabelige undersøgelse af samspillet mellem ernæring og gener - Birgitte Rodh anvender denne tilgang, der kan forebygge og behandle sygdom.

Fødevareintolerancer: Kan det være histamin-overload?

Hvis du oplever hovedpine eller migræne eller uden logisk grund føler dig træt og har kvalme, kan det skyldes for meget histamin. Dette kan ske, når din krop enten frigiver mere histamin end ønskeligt, eller hvis din krop har nedsat produktion af de enzymer, der er nødvendige for at nedbryde histamin.

En kilde til forhøjet histamin er mastceller, som kan udløse histamin såvel som andre inflammatoriske stoffer. En anden er fødevarer, der er modnede, fermenterede eller måske endda fordærvede. I disse fødevarer omdannes aminosyren histidin af bakterier til histamin, som i fx lagret ost, yoghurt, sojasovs, pølse og fisk, der ikke er helt friske. Den nedsatte produktion af histaminnedbrydende enzymer kan skyldes en genetisk variation eller kan udløses på grund af eksempelvis lægemidler som antibiotika og NSAID'er. Andre lægemidler er mastcelle-triggere, såsom kodein og morfin.
De steder i kroppen, hvor koncentrationen af histamin bliver for højt, vil der opstå symptomer. Eksempler på hudreaktioner er eksem, rødme og kløe. Indtag af histamin eller mastcelle-degranulatorer, der udløser frigivelsen af histamin, vil forårsage irritabel tarm. For meget histamin i bronchierne forårsager astma.

Ny diæt
De fleste mennesker, der er følsomme over for histamin, finder, at deres symptomer forsvinder eller reduceres, hvis de mindsker histaminindholdet i deres kost. Nogle fødevarer, der tolereres godt, er grønkål, gulerødder, græskar, ærtespirer, blåbær, æbler og friskslagtet kylling og lam. Det er ofte også bedst at koge sin mad, så supper er ideelle. Den bedste måde at diagnosticere histaminintolerance på er ved at følge en elimineringsdiæt, hvor man fjerner fødevarer, der er høje i histamin eller kendt for at være mastcelle-degranulatorer.

Læs artikel af Birgitte Rodh om histamin-intolerance her

Kontakt Birgitte Rodh, hvis du har mistanke om, at du er følsom over for histaminer og vil vide mere om, hvordan du navigerer i et histaminhøjt landskab.

Intolerancer: Hvad gør du, hvis du eller dit barn reagerer på fødevarer og ingen synes at lytte? 

Måske har du opdaget, at du eller dit barn ikke trives og synes at reagere på visse fødevarer som gluten. Og til din overraskelse tager din læge dig måske ikke alvorligt, fordi I ikke tester positivt for hverken cøliaki eller allergi. Det bagvedliggende problem er, at lægen er helt i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, da den heller ikke synes at tage fødevareintolerancer alvorligt. Men eftersom nogle mennesker har tendens til at føle sig bedre tilpas, når de undgår gluten, betegner de førende forskere i cøliaki, og heriblandt Dr. Alessio Fasano (direktør for Center for Celiac Research and Treatment på Massachusetts General Hospital) nu deres tilstand “non-celiac gluten sensitivity"(NCGS). Begrundelsen er: Hvis symptomerne går væk, når du dropper gluten, og du kan udelukke hvedeallergi og cøliaki som muligheder, har du NCGS. Tjek i øvrigt kriterierne for diagnose af NCGS her

Men kan den samme strategi virke for andre intolerancer?
Og hvordan finder du ud af, hvilke fødeintolerancer du har, når din læge ikke kan hjælpe? Er det overhovedet muligt at få nok ernæring? Og hvad nu, hvis du er tvunget til at acceptere, at dit barn, når det er  i børnehave, vil få serveret en menu med korn og andre fødevarer, det reagerer på, blot fordi du ikke kan vise en lægeattest ...

Kontakt Birgitte Rodh, hvis du eller dit barn føler sig bedre tilpas uden gluten, mælk eller andre fødevarer, og du har behov for støtte og vejledning.

Salicylat-sensitivitet: Angriber dine grøntsager dig? 

De fleste mennesker har hørt om fødevareallergier og følsomhed over for hvede, mælkeprodukter og jordnødder, men ikke mange kender til salicylat-sensitivitet. Hvis du lider af astma, udslæt, migræne eller irritabel tarm, kan du dog have salicylat-sensitivitet og således være følsom overfor mange frugter, grøntsager og urter. Forskning viser, at ca. 20% af de voksne med astma (1), og 60% af de, der har fødevareudløst kløende udslæt, hovedpine eller migræne, og 70% af de, der har irritabel tarm (2) kan være semsitive over for salicylater. Samtidig har de fleste mennesker med salicylat-sensitivitet ingen anelse om, hvad det er, der påvirker dem. 

Den kreative tilgang
Nogle gange i livet må vi være kreative, og hvis du kæmper med salicylat-sensitivitet, er der bestemt brug for kreativitet. Du kan være på en meget begrænset kost og stadig spise sundt. Det tager lidt ekstra energi, for du kan ikke hente en kogebog og bare begynde at lave mad; nej du henter kogebogen og begynder at erstatte ingredienserne med det, som du tåler!

Kontakt Birgitte Rodh, hvis du vil have hjælp til at afdække, om du har salicylat-sensitivitet, eller hvis du har brug for input til en sund lav-salicylat diæt og livsstil.

(1) Jenkins C, Costello J, Hodge L. Systematic review of prevalence of aspirin induced asthma and its implications for clinical practice. Brit Med J 2004;328(7437):434.
This review found that many adult asthmatics are sensitive to salicylates and are aware of their sensitivity.

(2) Loblay RH, Swain AR. ‘Food intolerance’. In Wahlqvist ML, Truswell AS, Recent Advances in Clinical Nutrition. London: John Libbey, 1986, pages 169-177.-

Hjælp skimmel! Hvad gør man?

Når skimmel rammer, så rammer den ofte bredt: Bolig, helbred, arbejdsevne, hele familien...  Men med mindre man har en allergisk reaktion over for skimmel, er det svært at finde forståelse og hjælp i sundhedsvæsenet. 

Har du også oplevet at blive eksponeret for skimmel og som følge heraf føle dig hundesyg? Så deler du skæbne med tusindvis af danskere. Og alligevel er der sjældent hjælp at hente inden for vores offentlige sundhedssystem. Ofte ved lægerne ikke, hvordan man forholder sig til de skimmeludløste lidelser. Det sker også, at de er mistroiske over for, om symptomerne virkelig kan skyldes skimmel. Nogle skimmelramte har endda oplevet at få psykiatriske “funktionelle” diagnoser af lægerne, når de fortalte om deres problemer. Lidelsen kan ellers benævnes med en betegnelse, som er helt berettiget, nemlig: CIRS (Chronic Inflammatory Response Syndrome).

Dertil kommer, at alt for mange oplever, at deres forsikringsselskaber og boligselskaber er mistroiske og modvillige til at bakke op om deres kamp imod skimmelen. For slet ikke at tale om de giftige mycotoxiner fra skimmel, som ikke engang skimmeleksperterne er opmærksomme på, og vi ikke kan få testet her i Danmark.

Og hvad gør man så? Vedrørende bestilling og analyse af tests, renovering af møbler og bolig, genhusning, genopretning af helbred og arbejdsevne, introduktion af hensigtsmæssig diæt osv...?

Har du brug for hjælp for at slippe helskindet igennem junglen af problemer, så kontakt Birgitte Rodh.

Måske du har MCAS…

Hvorfor skal vi vide, hvad MCAS er ? Og hvad har det med COVID19-senfølger at gøre? Og med ME? Og med flere andre komplekse lidelser…?

Der er i stigende grad forskning, som peger på “mast cell activation” som en gennemgående mekanisme bag mange slags COVID19 senfølger, såsom duftforstyrrelser, lungeproblemer, maveproblemer, hovedpine mfl. Og mast cell activation betyder kort fortalt, at vores indre mast cells sprøjter inflammatoriske stoffer ud som, fx histamin. Mekanismen er velkendt, og når mast cells går i selvsving anses det for at være en lidelse, der enten betegnes MCAD (Mast Cell Activation Disorder) eller MCAS (Mast Cell Activation Syndrome). Det er imidlertid ikke en lidelse, som er anerkendt i DK - og det på trods af, at vi er mange, der lever med den og har gjort det længe før, der opstod COVID19-senfølger. Og på trods af, at den efterhånden er meget velbeskrevet. Diagnoser som ME/CFS (kronisk træthed/ udmattelsessyndrom), MCS (Multiple Chemical Sensitivity), autisme, astma, CIRS (Chronic Inflammatory Response Syndrome, og herunder skimmelsyge), NCGS (Non-celiac gluten sensitivity) og IBS er således betegnelser for lidelser, som i stigende grad associeres med MCAS.

Vi har derfor brug for meget mere fokus på MCAD/MCAS, dens symptomer og hvordan den kan behandles. For der findes sundhedsfaglig viden om både diæt, tilskud og medicin, som virker - problemet er bare, at sundhedsvæsenet overhovedet ikke har forudsætninger for at byde ind med løsningerne, sålænge lidelsen ikke er på dets diagnostiske "landkort".

Kontakt Birgitte Rodh, hvis du har behov for at addressere mast cell activation som følge af COVID19 eller nogle af de øvrige lidelser, som er beskrevet ovenfor.